Tvang er et voldsomt, men nødvendigt, onde

Det er et overgreb hver gang en psykiatrisk patient udsættes for tvang. Men undlades det, kan det være omsorgssvigt. Det mener Poul Mortensen, der er afdelingssygeplejerske på retspsykiatrisk afdeling i Viborg.

Af Freja Marquardt og Malte Bruhn

Et afbrækket bordben af massivt egetræ og et svejset jernrør fra en badestol. Regalierne i Poul Mortensens ’rædselskabinet’ minder ham om, hvorfor bæltefiksering kan være nødvendigt i dagligdagen på et psykiatrisk afsnit.

”Vi gør alt for at undgå eskalerede situationer, men nogle gange er vi nødt til at udøve tvang for at sikre patienter og personalets sikkerhed,” siger Poul Mortensen.

Selvom bæltefiksering er et nødvendigt redskab i psykiatrien, synes han, at det er ubehageligt at udsætte andre mennesker for tvang.

”Vores patienter er dybt traumatiserede af vold og seksuelle overgreb fra deres barndom, så når vi bæltefikserer dem, kan det virke retraumatiserende. Vi gør det ikke med glæde, for tvang er et fysisk og psykisk overgreb,” siger Poul Mortensen.

Når alarmen går
Når der opstår en potentiel kritisk situation på afsnittet, samles personalet for at tale patienten til ro. Lykkedes det ikke, tilkaldes afdelingslægen, der beslutter om patienten skal tvangsfikseres eller ej.

”Vi prøver at få patienten op i sengen, men lykkedes det ikke, må vi gøre det på gulvet. Vi har nogle forskellige teknikker til at fastholde patienten, mens vi anlægger bæltet henover maven. I særligt voldsomme tilfælde fikserer vi også hænder og fødder,” siger Poul Mortensen, der forklarer, at personalet ofte træner de forskellige teknikker for at kunne udføre fikseringen så skånsomt som muligt.

Tvang er udtryk for omsorg 
Selvom tvangsfikseringerne altid kun finder sted, når der ikke er andre muligheder, oplever Poul Mortensen, at tvangsfikseringer kan skabe ”skår i samarbejdet mellem personale og patienter”.

Men det er heldigvis sjældent tilfældet.

”Vi oplever nogle gange, at patienterne prøver os af for at se, om vi virkelig vil dem. Tvang kan faktisk skabe mere tillid mellem patient og personale. Der er ikke langt fra omsorgspligt til omsorgssvigt,” siger han.

 

Psykiatri i knæ øger brug af tvang mod udsatte patienter i Region Midtjylland

Dårlige normeringer, få sengepladser og mangel på politisk fokus fratager psykiatrien muligheden for at nedbringe anvendelse af tvangsfikseringer. ”Smertegrænsen er nået,” siger Mikkel Rasmussen, der er speciallæge i psykiatri og næstformand for Psykiatri-Listen. Politikere og ledere i regionen erkender ansvar. 

Af Freja Marquardt og Malte Bruhn

Brug af tvangsfikseringer med bælte mod psykiatriske patienter stiger i Region Midtjylland, mens landsgennemsnittet falder, og det vækker bekymring hos Sundhedsstyrelsen. Det viser ny rapport, der afdækker tvang i psykiatrien.

”Vi er meget bekymrede for udviklingen i Region Midtjylland, fordi anvendelse af tvang er et overgreb, der kan sætte dybe spor. Det går godt i flere af de andre regioner, og derfor burde det også gå godt i Midtjylland,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Janet Samuel.

Det stigende antal tvangsfikseringer skyldes en ”grotesk” underprioritering af psykiatrien. Det mener Mikkel Rasmussen, overlæge på Risskovs akutpsykiatriske modtagelse og næstformand for Psykiatri-Listen, der kæmper for flere ressourcer til psykiatrien i Region Midtjylland.

”Vi har ganske enkelt ikke rammer og ressourcer til at yde patienterne den behandling, som de har brug for, og det er én årsag til, at tvangen i regionens psykiatri er steget. Vi har nået smertegrænsen,” siger han.

Politikere indrømmer ansvar
I Region Midtjyllands Regionsråd vækker Mikkel Rasmussens opsang genklang. Formand for Psykiatriudvalget, Henrik Gotlieb (A), er enig i, at tvang i psykiatrien har været politisk underprioriteret, selvom Socialdemokratiet har siddet på magten siden regionerne blev etableret i 2006.

”Den forhøjede brug af tvang er et kæmpe problem. Vi kunne have prioriteret problemet højere, og jeg anerkender, at vi politikere er ansvarlige for at sikre gode forhold for vores borgere,” siger Henrik Gotlieb.

I den borgerlige lejr stilles samme diagnose.

”Jeg vedkender mig et politisk ansvar for ikke at have sat nok fokus på brugen af tvang i Region Midtjyllands psykiatri,” siger Nicolaj Bang (C), medlem af Psykiatriudvalget og De Konservatives spidskandidat ved Regionsrådsvalget.

Langt fra at leve op til aftale
Underprioriteringen af tvang i Region Midtjylland sker på trods af, at der i 2014 blev indgået en aftale mellem Danske Regioner og Sundhedsministeriet, hvor regionerne forpligtede sig til at halvere andelen af psykiatriske patienter, der udsættes for tvangsfikseringer med bælte. Samtidig aftalte parterne at halvere antallet af fikseringer, der varer over 48 timer.

Region Midtjylland er langt fra at leve op til aftalen. I oktober fremlagde Sundhedsstyrelsen de nyeste tal i rapporten ”Monitorering af tvang i psykiatrien”, og her fremgår det, at regionen ikke følger den planlagte udvikling.

I perioden fra sommeren 2016 og et år frem blev ni procent af de psykiatriske patienter udsat for tvangsfiksering. Det er én procent mere, end da aftalen blev indgået. Skulle regionen have fulgt den aftalte udvikling, burde andelen af patienter, der bliver tvangsfikserede, være næsten fire procent lavere end i dag.

 

Andelen af personer der bæltefikseres ud af antal indlagte i Region Midtjylland. Stiplet linje indikerer aftalens mål for udvikling. Kilde: Sundhedsstyrelsen

 

Et lignende billede tegner sig i forhold til andelen af tvangsfikseringer, som varer over 48 timer. I samme periode blev der foretaget 151 længerevarende fikseringer. Det er 27 for mange i forhold til aftalens mål.

 

Antal bæltefikseringer over 48 timer i Region Midtjylland. Stiplet linje indikerer aftalens mål for udvikling. Kilde: Sundhedsstyrelsen.

 

Et nødvendigt onde
Tvangsfikseringer må kun anvendes i henhold til psykiatriloven, der siger, at patienten skal ”udsætte sig selv eller andre for nærliggende fare”. Det skyldes, ifølge Frederik Gildberg, lektor i retspsykiatri ved Syddansk Universitet, at tvang er et fysisk og psykisk overgreb på patienten, selvom metoden kun bruges som sidste udvej.

”Når en patient udsættes for tvangsfiksering, er det en meget voldsom oplevelse for alle involverede. Magtanvendelse er altid et overgreb, og tvang kan virke stærkt traumatiserende,” siger Frederik Gildberg.

På Retspsykiatrisk Afdeling i Viborg er personalet opmærksomme på risikoen for traumer, når de udøver tvang.

”Vores patienter er hårdt udsatte skæbner, og mange af dem har traumer fra barndommen. Fiksering med bælte kan virke retraumatiserende,” siger afdelingssygeplejerske Poul Mortensen.

Færrest sengepladser
I Danske Regioners rapport ”Benchmarking af psykiatrien 2016” fremgår det, at Midtjylland er regionen i landet med færrest sengepladser per borger.

Region Midtjylland satser i stedet på den ambulante psykiatri, og har nedprioriteret sengeafsnittene, hvor de sygeste og mest udsatte patienter indlægges.

Det betyder, ifølge Mikkel Rasmussen, at sengeafsnittene kun kaperer de mest syge og udsatte fra en ellers stor behandlingskrævende patientgruppe. Samtidig mener han, at der mangler tid til at varetage kerneopgaverne i psykiatrien, fordi normeringen er for lav. I benchmarking-rapporten fremgår det, at regionens normeringer er de næst dårligste i landet.

”Vi kan gøre meget for at forebygge tvangsfikseringer, men det kræver, at der er nok personale på afdelingen,” siger Mikkel Rasmussen.

Derfor mener han, at regionen er nødt til at afsætte flere penge til at forbedre normeringerne, så psykiatriens antal af tvangsfikseringer kan falde.

Hos SIND, patientforening for psykisk sårbare og pårørende, vækker Mikkel Rasmussens krav stor opbakning.

”Andre afdelinger har gode erfaringer med at beskæftige patienterne med aktiviteter i løbet af dagen, men det er meget svært med dårlige normeringer,” siger formand Knud Kristensen.

Politikere: Flere penge
Det er regionernes ansvar at afsætte penge til psykiatrien. Folketinget kan dog tildele satspuljemidler til konkrete indsatsområder. I fredags besluttede et flertal bestående af alle Folketingets partier, undtagen Enhedslisten, at tildele 25 millioner til projekter, der skal nedbringe tvang i psykiatrien.

I Midtjylland er der dog bred tilslutning til at afsætte endnu flere midler til psykiatrien, så det høje antal tvangsfikseringer kan falde som aftalt.

Næstformand for regionens Psykiatriudvalg, Henrik Qvist (Ø), mener, at et betragteligt løft af psykiatrien er strengt nødvendigt. Han foreslår at tildele 100 millioner over en fireårig periode. Pengene vil han finde ved at skære i regionens øvrige sygehusvæsen.

”Det er et politisk ansvar at levere en ordentlig psykiatri, og derfor er vi nødt til at omprioritere økonomisk,” siger Henrik Qvist.

Udvalgets formand, Henrik Gotlieb, er enig, men vil ikke komme med et konkret beløb.

Region Midtjylland har i øjeblikket 30 ubesatte psykiaterstillinger. Henrik Gotlieb (foto) foreslår at ansætte flere psykologer med speciale i Sundhedssektorens psykiatri for at forbedre normeringerne og aflaste psykiatriens nuværende personale. Foto: Freja Marquardt

Nicolaj Bang, spidskandidat for De Konservative, er også indstillet på at tilføre psykiatrien flere midler, men ønsker heller ikke at sige hvor meget.

”Vi løfter psykiatrien ved at ændre kulturen på afdelingerne, men jeg er ikke blind for, at det er nemmere med luft i budgettet,” siger Nicolaj Bang (C)

Kultur nedbringer tvang
Økonomi alene løser ikke problemet. I Region Hovedstaden har de stor succes med at nedbringe tvang, og ifølge vicedirektør i regionens psykiatri, Anne Hertz, skyldes det i høj grad et ledelsesmæssigt fokus på at ændre holdningen til tvang på tværs af de enkelte afdelinger.

”En forudsætning for at nedbringe tvang har været en holdnings- og kulturændring, og den er ikke kommet fra den ene dag til den anden. Det har taget tid, men den betyder til gengæld også, at vi nu ved, hvad der skal til for at nedbringe tvang uden nødvendigvis at bruge flere ressourcer. Det er klart, at fysiske forhold, som god plads, moderne afdelinger, gode udearealer spiller en stor rolle, ligesom en passende normering og kompetenceprofiler gør. Og den slags koster penge,” skriver hun i en mail.

Psykiatrisk Center Ballerup er en af afdelingerne i Region Hovedstaden, som har stor succes med at nedbringe brugen af tvangsfikseringer. Centerets udviklingschef, Louise Bangsgaard, forklarer, at ledelsen hurtigt implementerede en ny tilgang til brug af tvang.

”Regler og rammer har tidligere domineret i psykiatrien, men dem har vi brudt ned. I stedet har vi satset på at lave individuelle planer med patienterne. Det har virket rigtig godt,” siger Louise Bangsgaard.

Psykiatriledelse: Vores ansvar
I Region Midtjylland har den øverste psykiatriledelse forsøgt at kopiere de effektive tiltag fra blandt andet Region Hovedstaden.

”Vi undrer os over den utilfredsstillende udvikling, for vi har indført de samme tiltag som i resten af landet. Vi lærer af de gode erfaringer,” siger kvalitetschef i Region Midtjyllands psykiatri, Lisbeth Damgaard.

Kvalitetschefen anerkender, at det er ledelsens ansvar, hvis brugen af tvangsfikseringer ikke er halveret i 2020.

”Det er en politisk beslutning at halvere brugen af tvang i psykiatrien. Aftalen er rettet mod ledelserne i regionerne, og derfor er det vores ansvar at leve op til den,” siger Lisbeth Damgaard, der tilføjer at Psykiatriledelsen ”ikke helmer før målet er nået”.

Tvangen stiger i den midtjyske psykiatri

Sundhedsstyrelsen udtrykker bekymring over stigende brug af tvang i Region Midtjyllands psykiatri. Formand for psykiatriudvalget erkender politisk ansvar.

Af Freja Marquardt og Malte Bruhn

Brug af tvang i Region Midtjylland stiger, og det er et politisk ansvar at vende udviklingen. Det mener formand for psykiatriudvalget i Region Midtjylland, Henrik Gotlieb (A).

”Vi i Regionsrådet er politisk ansvarlige for, at brug af tvangsfikseringer er steget. Vi burde have prioriteret psykiatrien højere,” siger Henrik Gotlieb.

Indrømmelsen kommer i kølvandet på Sundhedsstyrelsen rapport ”Monitorering af tvang i psykiatrien”, der udkom i oktober. Det er anden gang i år, at Sundhedsstyrelsen udtrykker ”bekymring” over udviklingen i regionen.

Flere tvangsfikseringer
I 2014 indgik regeringen og Danske Regioner en aftale om at halvere brugen af tvangsfikseringer i psykiatrien.

Da aftalen blev indgået var det ni procent af patienterne, der blev udsat for fiksering. Efter et par gode år vendte udviklingen, og i første halvår af 2017 var niveauet én procent højere end i 2014.

Samme billede tegner sig i forhold til andelen af fikseringer over 48 timer, der ifølge aftalen også skal halveres. Fra sommeren 2016 og et år frem blev der foretaget 151 længerevarende tvangsfikseringer. Det er 27 for mange.

Situationen er uacceptabel
Ifølge Sundhedsstyrelsen, står regionen overfor en stor opgave med at nå i mål med aftalen.

”Vi finder det meget bekymrende, at tvangsanvendelsen er stigende i Region Midtjylland,” siger enhedschef Janet Samuel.

I SIND, patientforening for psykisk sårbare og pårørende, vækker udviklingen harme.

”Det er aldeles uacceptabelt,” siger formand Knud Kristensen.

Uanset hvordan mandaterne fordeler sig efter regionsrådsvalget, lover Henrik Gotlieb, at psykiatrien fremover bliver en højprioritet i Region Midtjylland:

”Det handler ikke om at fremvise en flot statistik, men derimod om at sikre vores patienter den bedste behandling”.

Valgforsker: Alternativet og Nye Borgerlige får det svært til Kommunalvalget

De nye partier får det ikke let i den kommende kommunalvalgkamp, og chancerne for taburetter i byrådet er små, vurderer redaktør på JydskeVestkysten Christian Friis Hansen og valgforsker Rune Stubager. Alternativet tror på muligheden, Nye Borgerlige er skeptiske.

Af Malte Bruhn, Miobruhn@mail.dmjx.dk

Alternativet og Nye Borgerlige, der begge stiller op til Kommunalvalget for første gang, går en svær kommunalvalgkamp i møde, fordi vælgerne ikke kender deres politik og deres kandidater. Det vurderer redaktør på JydskeVestkysten Christian Friis Hansen

”Alternativet og Nye Borgerlige kæmper om vælgernes gunst mod veletablerede partier og kendte ansigter. Det er i forvejen svært at adskille de lokale partiers politik fra hinanden, så derfor vil vælgerne gerne stemme på politikere, som de kender godt og stoler på,” siger Christian Friis Hansen.

Valgkampsforsker og professor i statskundskab ved Århus Universitet Rune Stubager er enig i, at de nye partier kan få det svært til Kommunalvalget.

”De har ikke været en del af den kommunalpolitiske debat før, så deres kandidater er som regel ikke offentligt kendte. Vælgerne har ikke en eksisterende bank af viden om deres politik, så de skal ud og forklare alting fra bunden, og det er svært,” siger Rune Stubager, der tilføjer at personfaktoren vejer højere på kommunalt plan end på nationalt plan.

Svært at bruge nationale dagsordener lokalt
Alternativet og Nye Borgerlige er de seneste partier, som er blevet opstillingsberettigede til Folketinget, har begge slået igennem den nationalpolitiske lydmur. Alternativet og Uffe Elbæk strøg ved Folketingsvalget i 2014 ind på Christiansborg med hele ni mandater, mens Nye Borgerlige, der blev stiftet i 2015, med Pernille Vermund i spidsen, lægger omkring spærregrænsen på to procent.

Alternativet har på nationalt plan markedsført sig på især miljø- og klimapolitikken, mens Nye Borgerlige har udfordret Dansk Folkeparti på udlændinge- og integrationsområdet. Men det er svært at flytte de nationale dagsordener fra Christiansborg og ud i kommunerne, mener Rune Stubager.

”Der er forskel på de kommunale og nationale dagsordner, og her kan landspartiernes mærkesager let fremstå mindre relevante i kommunerne. Fx har Nye Borgerlige en stærk udlændingeprofil på nationalt plan, men på kommunalt plan fylder debatten knap så meget, fordi beslutningerne på området lægger hos folketingspolitikerne,” siger Rune Stubager, der bakkes op Christian Friis Hansen.

”Nye Borgerlige i Esbjerg har svært ved at finde en lokalpolitisk platform, fordi udlændingeområdet ikke fylder i valgkampen,” siger han.

I Nye Borgerlige er de bevidste om problemet. De prøver dog stadig at transformere de nationale problemer til en lokal kontekst. Det siger partiets lokalformand i Esbjerg-kredsen, Maiken Huglstad Pedersen.

”Her i Esbjerg prøver vi at sætte fokus på vores åbenlyse problemer med ghettoer og kriminelle indvandrere. Men vi oplever, at folk hellere vil snakke om for eksempel skoler og velfærd”, siger Maiken Husted Pedersen, der også er partiets spidskandidat til Kommunalvalget i november.

Alternativet håber på taburetter
Rune Stubager spår Alternativet bedre muligheder for at få et kommunalpolitisk gennembrud, fordi det er nemmere at overføre partiets grønne mærkesager til de lokale dagsordener.

”Man kan sagtens arbejde med den grønne omstilling og miljømæssige spørgsmål i den kommunale forvaltning. Og derfor tror jeg, at Alternativet får et par pladser i byrådene i de store byer,” siger Rune Stubager.

I Alternativets Esbjerg-afdeling bliver der også fokuseret på de grønne politikområder. Det siger forperson i Alternativet Esbjerg, Steen Thrane Frydenlund Jensen, der også selv stiller op til byrådet for partiet.

”Hvis vi kommer i byrådet i Esbjerg, vil vi sætte fokus på at forbedre forholdene for vild natur, genbrug og effektiv ressourceudnyttelse,” siger Steen Thrane Frydenlund Jensen, der ser positivt på partiets chancer ved det forestående valg.

”Jeg tror og håber, at vi får mindst én kandidat valgt ind i byrådet i Esbjerg”, siger Steen Thrane Frydenlund Jensen, der dog selv skal opnå et sandt kanonvalg, hvis han skal vælges ind i byrådet fra sin plads som nummer fem på partiets kandidatliste.

Uro på højrefløjen skaber muligheder
Christian Friis Hansen fra JydskeVestkysten ser dog knap så lyst på Alternativets muligheder for at opnå valg i Esbjerg.

”Jeg tillægger dem ikke alt for store chancer for at blive valgt ind i byrådet. Alternativet er et storbyparti, så jeg tror ikke, at deres politik har stor klangbund hos os ude vestpå”, siger Christian Friis Hansen, der tilføjer, at antagelserne ikke bunder i andet end fornemmelser.

Nye Borgerlige spår han heller ikke store chancer for at opnå valg til byrådet i Esbjerg, selvom der har været heftig aktivitet på den esbjergensiske højrefløj frem mod valget, hvilket ifølge Christian Friis Hansen kan være Nye Borgerliges store chance.

”Både Konservative og Dansk Folkeparti har fået nye spidskandidater, mens Borgerlistens Henrik Vallø og DF-udbryderpartiet Liberalt Folkeparti med Freddie H. Madsen, der er kendte ansigter genopstiller,” siger Christian Friis Hansen, der dog alligevel tror, at Dansk Folkeparti trækker det længste strå, når stemmerne skal tælles op.

”Selvom der har været en del uro i den blå blok, tror jeg, at Dansk Folkeparti kommer til at stjæle mange stemmer fra de små blå partier, fordi de har det bedste og mest velkendte nationalpolitiske ’brand’,” siger Christian Friis Hansen.

Maiken Huglstad Pedersen fra Nye Borgerlige i Esbjerg er enig i analysen.

”Det vil være en stor overraskelse, hvis vi som et lille, ukendt parti bliver valgt ind i byrådet i første forsøg. Det regner vi ikke med,” siger hun og tilføjer, at den lokale partiforening selvfølgelig fortsætter det politiske og organisatoriske arbejde efter Kommunalvalget.

”Også selvom vi ikke kommer ind,” siger Maiken Huglstad Pedersen.

Der er Kommunalvalg tirsdag d. 21. november.

Venstres kronprins møder hård kritik for sparekrav

Venstres spidskandidat til Kommunalvalget, Jesper Frost, bliver i dag kritiseret af lærernes og pædagogernes fagforeninger, efter at han i går afviste at frede folkeskolerne og daginstitutionerne mod regeringens sparekrav. S og Ø vil ikke afvise, at skattestigninger kan være en løsning.

Af Malte Bruhn

I går kunne Esbjerg Expressen fortælle, at Venstres borgmesterkandidat, Jesper Frost, ikke vil frede de borgernære velfærdsområder, når kommunen i 2019, efter aftale mellem KL og regeringen, skal spare 50 millioner på den kommunale drift. Og det er ikke en udmelding, der falder i god jord hos formanden for Lærerforeningen i Esbjerg, Kenneth Nielsen.

”Besparelser på Folkeskolen vil betyde, at vi kommer til at mangle elever med høj faglighed til vores uddannelser. Det, man sparer på børn og unge, skal betales tifoldigt tilbage, når vi i fremtiden sidder med for mange personer på offentlig forsørgelse, der ikke kan læse, regne og skrive,” siger Kenneth Nielsen.

Og det er ikke kun lærerne, der er utilfredse med Jesper Frosts manglende fredning af skolerne og daginstitutionerne. Presseansvarlig for Børne- og ungdomspædagogernes Landsforening i Esbjerg, Jonna Jul Gudmundsen, er enig med Kenneth Nielsen. Hun tilføjer, at gode skoler og daginstitutioner kan tiltrække mennesker og arbejdskraft til byen.

“Vores klare holdning er, at en investering i børn -og ungeområdet er en gevinst for det enkelte menneske og også samfundet.
Vi ved at dagtilbud af høj kvalitet gir børnene de bedste forudsætninger for at blive livsduelige voksne. Det er en klog investering og prioritering”, siger Jonna Jul Gudmundsen.

 

Fastholder at intet er helligt
 Jesper Frost er enig i, at gode skoler og institutioner er forudsætninger for vækst og veluddannede borgere. Men det får ham ikke til at ændre på sin manglende fredning af børne-ungeområdet.

”Jeg ville ønske, at vi ikke skulle spare, men vi bliver nødt til at holde os indenfor budgetrammen. Vi kommer til at gå ind i en åben proces med vores kommunale medarbejdere, som skal hjælpe os med, hvor vi kan spare. Men jeg vil ikke pege på, hvor der skal spares, og hvor der ikke skal spares”, siger Jesper Frost.

Hos Enhedslisten er man ikke enige med Jesper Frost i, at budgetterne skal overholdes for enhver pris. For medlem af økonomiudvalget, Sarah Nørris (Ø), har borgernes krav på ordentlig velfærd højere prioritet.

”Jeg synes, det er i orden at overskride de kommunale budgetter og hæve skatten, hvis det er det, der skal til for at opretholde et acceptabelt serviceniveau i den offentlige sektor”, siger Sarah Nørris, der lover, at Enhedslisten ikke vil lægge stemmer til beskæringer i den borgernære velfærd.

S udelukker ikke at hæve skatten
I Socialdemokratiet frygter man også at skære på folkeskolerne og daginstitutionerne, fordi kommunen i forvejen leverer dårligere service end resten af landet på begge områder. I Esbjergs børnehaver er der ifølge Danmarks Statistik gennemsnitligt 7,2 børn pr. pædagog, mens udgifterne til dagtilbuddene for de 10 til 13 årige ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet lægger cirka 3000 kr. pr barn under landsgennemsnittet.

Den røde bloks borgmesterkandidat, John Snedker (A), lover også, at han vil gøre alt, for ikke at skære ned på den borgernære velfærd. Han vil hellere finansiere de planlagte besparelser ved at hæve skatterne. Det er den samme melding, som Diana Mose Olsen i går fremlagde i Esbjerg Expressen.

”I Socialdemokratiet vil vi gøre alt, for ikke at spare på den borgernære velfærd, fordi vi forvejen lægger meget lavt på eksempelvis udgifter per barn til skoleområdet, siger John Snedker, der heller ikke i yderste konsekvens udelukker at hæve kommuneskatten, hvis det kan sikre, at der ikke bliver skåret i den borgernære velfærd.

Jesper Frost er uenig i at hæve skatten.

”Vi kan ikke kræve, at borgerne skal betale for, at kommunen ikke kan overholde deres egne budgetter”, siger Jesper Frost.

Regeringen skal hjælpe
Det er ikke Esbjerg Kommune selv, der har besluttet at skære ned på budgetterne. Sparekravet er en del af regeringens og KL’s økonomiaftale for 2017. Her blev landets kommuner pålagt at effektivisere og modernisere for én milliard kroner om året. Den ene halvdel skal gå til lokale prioriteringer i kommunen, mens den anden halvdel skal gå til statens budgetter.

Til gengæld lover regeringen i aftalen at ”understøtte kommunernes opgaveløsning med enkel regulering”, så kommunerne får lettere ved at effektivisere bureaukrati og administration, så de ikke behøver at skære i den borgernære velfærd.

Det endelige udspil til sammenhængsreformen, der skal vise, hvor og hvordan kommunerne kan spare på administration og bureaukrati, fremlægges ifølge Finansministeriet i starten af det nye år, hvorefter den skal forhandles på plads af Folketingets partier.

Men indtil regelforenklingerne bliver vedtaget, fortsætter kampen om besparelserne i Esbjergs byråd.

Venstres borgmesterkandidat freder ingen i stor sparerunde

Efter aftale mellem KL og regeringen, skal Esbjerg Kommune effektivisere for 70 millioner kroner om året fra 2020 og frem. Intet er fredet, hvis det står til Venstres borgmesterkandidat. SF udelukker ikke at hæve kommuneskatten for at dække besparelserne. 

Af Malte Bruhn

Esbjerg Kommune skal i år 2019 spare 50 millioner kroner på driften, mens sparekravet fra 2020 og årene frem stiger til 70 millioner kroner om året. Det har et flertal i byrådet bestående af Venstre, Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Borgerlisten vedtaget i forbindelse med budgetplanen for næste år.

Ifølge spidskandidat til Kommunalvalget og medlem af økonomiudvalget Jesper Frost (V), findes der ikke et område, hvor der ikke kan spares.

”Jeg vil ikke frede nogen konkrete områder, men vi har med budgetaftalen givet os god tid til at involvere medarbejderne i at finde de bedste løsninger.  Den borgernære velfærd er en rigtig stor del af budgettet. Derfor vil det være naivt at love at lade være med at røre fx ældreområdet, dagtilbud og folkeskoler,” siger Jesper Frost.

Aftalen betyder, at den nuværende drift skal skæres med cirka én procent i år 2019. I år 2020 skal besparelserne stige til 1,5 procent.

Skattestigninger kan være en mulighed
Medlem af byrådet Diana Mose Olsen (SF) frygter, at Esbjerg Kommune må skære i den borgernære velfærd. Ifølge SF’s medlem af økonomiudvalget er der nogle områder, hvor der ikke kan spares.

Vi kan ikke spare mere på ældre, udsatte børn og unge og handicappede. Her er vores serviceydelser i forvejen meget dårlige, så der er ikke noget at give af, hvis vi skal holde os inden for lovens rammer,” siger Diana Mose Olsen.

Derfor mener Diana Mose Olsen, at en stigning i kommuneskatten kan være en måde at opnå effektiviseringskravet, samtidig med at man leverer gode serviceydelser til Esbjerg Kommunes borgere.

”Hvis sparekravene ikke bliver ændret, er vi nødt til at hæve skatten. Ellers bliver vi nødt til at skære i den borgernære velfærd,” siger Diana Mose Olsen.

Regeringen skal hjælpe
Det er ikke Esbjerg Kommune selv, der har besluttet at skære ned på budgetterne. Sparekravet er en del af regeringens og KL’s økonomiaftale for 2017. Her blev landets kommuner pålagt at effektivisere og modernisere for én milliard kroner om året. Den ene halvdel skal gå til lokale prioriteringer i kommunen, mens den anden halvdel skal gå til statens budgetter.

Til gengæld lover regeringen i aftalen at ”understøtte kommunernes opgaveløsning med enkel regulering”, så kommunerne får lettere ved at effektivisere bureaukrati og administration, så de ikke behøver at skære i den borgernære velfærd.

Men i Esbjerg Kommune venter man stadig på, at regeringen vedtager lovgivning, der forenkler de administrative opgaver, så man kan spare penge på bureaukrati i stedet for velfærd.

”Vi har en forventning om, at regeringen snart byder ind med nogle regelforenklinger, så vi i kommunerne kan spare på administrationen og unødigt bureaukrati, i stedet for den borgernære velfærd”, siger Jesper Frost, der bakkes op af Diana Mose Olsen.

”Vi har siden år 2009 gjort alt, hvad vi kunne for at effektivisere den kommunale drift, uden at det gik ud over den borgernære velfærd. Nu tager regeringen endnu flere af vores penge, uden at fortælle os, hvor og hvordan vi kan spare på bureaukratiet,” siger Diana Mose Olsen.

Det har ikke været muligt for Esbjerg Expressen at få fat Minister for Offentlig Innovation, Sophie Løhde. Men på regeringens hjemmeside står der, at en ny ’sammenhængsreform’ har til formål at ”reducere den tid, som medarbejderne bruger på proceskrav og registreringer”, og at de i regeringen vil ”give kommunerne større muligheder for at bekæmpe bureaukratiet og dermed større frihed”.

Det endelige udspil til sammenhængsreformen fremlægges ifølge Finansministeriet i starten af det nye år, hvorefter den skal forhandles på plads af Folketingets partier.

SF vil udskyde sparekrav
Ved sidste års budgetforhandlinger i Esbjerg kommune var sparekravene også et tema. Her valgte et flertal bestående af Venstre, Socialdemokraterne, SF og Borgerlisten at spare 20 millioner i 2018 og 60 millioner i 2020 og årene frem. Dette blev dog ændret i det for nyligt indgåede budgetforliget for 2018.

Her valgte byrådet at nulstille effektiviseringskravet for 2018, og i stedet udskød man besparelserne til de kommende års budgetter. Det betyder, at man kan frigive flere midler til de kommunale kerneopgaver.

Borgmesterkandidat Jesper Frost (V) savner hjælp fra hans partifæller i regeringen, men han har ikke planer om at udskyde de vedtagne sparekrav igen.

”Med Venstre for bordenden kommer sparekravene ikke til at blive reduceret eller fremskudt. Vi står på mål for den aftale, som vi har indgået, selvom vi selvfølgelig forventer, at regeringen overholder sin del af aftalen,” siger Jesper Frost.

Diana Mose Lund synes også, at de aftalte budgetter bør overholdes. Men det afhænger af, at regeringen vedtager love, der gør det muligt at spare og effektivisere i administrationen.

”Jeg vil ikke spare, før vi får at vide, præcis hvor regeringen har tænkt sig, at vi skal spare. Derfor var det også godt, at vi fremrykkede sparekravene til næste år. Hvis regeringen ikke vedtager regelforenklinger, der er stærke nok, kan det være, at vi bliver nødt til at gøre det igen,” siger Diana Mose Olsen (SF).

Regeringen tillader miljøskadende råstofudvinding i Øresund

Regeringen nægter sætte en stopper for råstofudvinding i Øresund, selvom lokale fiskere, miljørapporter og politiske modstandere advarer om store miljøskadende konsekvenser.

Af Malte Bruhn

Regeringen med Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen i spidsen (V) har ikke tænkt sig at forbyde råstofindvinding i Øresund, selvom lokale fiskere og en miljørapport advarer om miljøskadelige konsekvenser.

Det kom frem i ministerens svar på SF’s miljøordfører, Trine Torps, §20 spørgsmål fra d. 31. august, hvor hun spurgte om regeringen havde tænkt sig at sætte en stopper for råstofudvindingen i Øresund. Til det svarede ministeren, kort og godt, ’Nej’.

Råstofferne, der primært bliver udvundet af selskabet By og Havn, som er ejet af Københavns Kommune, bliver brugt til anlægsprojekter og andre store byggerier i København.

Det er hovedsageligt sand og grus, der bliver suget op fra havbunden i Øresund.

Forbudt i Sverige
I Sverige har man allerede forbudt råstofudvinding i Øresund af miljømæssige hensyn. Og det bør man ifølge borgmestrene i de nordsjællandske kystkommuner også gøre i Danmark.

I maj skrev borgmestrene fra Øresundskommunerne Helsingør, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Tårbæk, Fredensborg og Gentofte sammen med borgmestrene i de svenske Øresundskommuner og en række NGO’er i en fælles erklæring, at den danske regering bør sætte en stopper for sandsugningen i Øresund, så man kan beskytte det ’mylder af arter og unik natur’, der lever i det lille stræde.

Til ’Bladet’ uddyber Rudersdals Kommunes borgmester Jens Ive (V) kritikken af regeringens håndtering af sagen.

”Jeg synes, det er ærgerligt, at regeringen ikke vil stoppe udpiningen af naturen i Øresund. Jeg synes, at vi burde følge svenskernes eksempel og frede havbunden i Øresund af hensyn til det ekstraordinært rige økosystem, der findes”, siger Jens Ive.

Havbund har taget kraftig skade
Ifølge en rapport baseret på undersøgelser af ’De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland’ har havbunden i Øresund taget kraftigt skade af råstofudvindingen. Ifølge Frederiksborg Amts Avis, står der i rapporten at ’havbunden er sænket flere meter, muslinger og ålegræs forsvinder, og der er stadig tydelige spor efter sandsugning trods flere års pause’.

Kysfisker ved Vedbæk Havn Max Christensen er enig i, at det naturlige havmiljø i Øresund bliver udhulet, når man råstofudvinder.

”Når vi for eksempel fisker med åleruser i et område, hvor der tidligere er blevet gravet, er alt det, der kommer med op dødt. Der er intet ilt dernede længere” siger Max Christensen.

Naturen har værdi i sig selv
På Christiansborg lyder der også kritiske røster mod regeringens fredning af Øresunds sandsuger-maskiner. Ifølge Enhedslistens miljøordfører Marie Reumert Gjerding er en sund biodiversitet i Øresund vigtigere, end at udvinde råstoffer til byggeprojekter i København.

”Det går ikke, at vi bliver ved med at ødelægge vores unikke økosystemer, som vi allerede har gjort i Kattegat og i Køge Bugt. For mig har naturen en værdi i sig selv, og vi skylder vores børn og børnebørn at beskytte vores mangfoldige natur” siger Marie Reumert Gjerding (Ø).

Gjerding peger i stedet på, at man bør flytte råstofudvindingen til Kattegat eller til Køge Bugt, selvom hun anerkender, at det vil blive dyrere.

Miljøordfører for Liberal Alliance, Christian Bach, er den eneste fra et af de regeringsbærende partier, der vil udtale sig til ’Bladet’.

I en besked skriver han, at “der er et behov for råstofferne til udbygning af veje og anden infrastruktur samt i byggeriet”. Han mener derfor ikke, at loven bør ændres.

Han har ikke yderligere kommentarer, da ’Bladet’ spørger ind til de miljømæssige konsekvenser ved regeringens politik.

Politisk fokus og kontrol skal nedbringe brugen af tvang i Region Midtjyllands psykiatri

Nikolaj Bang (C) anerkender, at han selv og resten psykiatriudvalget i Region Midtjylland har forsømt at fokusere på at nedbringe brugen af tvang i Regionens psykiatri. Men det har han nu lovet at lave om på. ” Vi er nødt til at sætte spotlys på det her, indtil det virker”, siger Nikolaj Bang. Foto: Cecilie Markussen.

I Region Midtjyllands psykiatri bliver der brugt mere tvang, end i resten af landet. Det skyldes manglende politisk kontrol og opmærksomhed fra Regionsrådet, anerkender fremtrædende regionsrådspolitiker.

Af Malte Bruhn

Regionsrådet i Region Midtjylland har ikke været opmærksomme på den stigende brug af tvang i regionens psykiatri, som siden år 2014 har været topscorer på landsplan i brugen af tvang.

Det anerkender regionsrådsmedlem og medlem af psykiatriudvalget i Region Midtjylland Nikolaj Bang (C).

”Jeg vil som regionsrådsmedlem i Region Midtjylland gerne vedkende mig et politisk ansvar, for ikke at have sat nok fokus på brugen af tvang regionen”, siger Nikolaj Bang.

Kritik fra Sundhedsstyrelsen
I år 2015 blev der indgået en aftale mellem Danske Regioner og regeringen, som har til formål at reducere brugen af bæltefikseringer med mindst 50 procent.

I Sundhedsstyrelsens nye rapport om tvang i psykiatrien står der, at man ”finder det bekymrende, at udviklingen i anvendelsen af bæltefikseringer (…) ser ud til at gå i den forkerte retning i Region Midtjylland”.

Og det er denne negative udvikling, som Nikolaj Bang nu beklager.

Politisk kontrol fungerer
I Region Hovedstaden er brugen tvang i psykiatrien faldet hvert år siden år 2015.

Og ifølge regionsrådsmedlem og medlem af psykiatriudvalget i Region Hovedstaden Erik R. Gregersen (A) skyldes det, at brugen af tvang i psykiatrien er på dagordnen til alle møder i Regionsrådets psykiatriudvalget

”For os politikere er det en måde, hvorpå vi kan at føre kontrol med systemet. Vi får altid tallene fra de enkelte institutioner, og hvis vi ser, at tallene stiger, så beder vi om en forklaring”, siger Erik R. Gregersen.

Vil efterligne Region Hovedstaden
Der er ikke det samme konsekvente fokus på problemet i Region Midtjylland.

”Vi rapporterer til Regionsrådet én gang i kvartalet, hvor vi giver de overordnede tal for hele regionen”, siger sygeplejefaglig direktør i Regionen, Claus Graversen.

Nikolaj Bang anerkender, at det lyder som en god idé at efterligne psykiatriudvalget i Region Hovedstaden.

”Jeg vil nu foreslå, at vi i psykiatriudvalget fører mere kontrol med tallene”, siger Nikolaj Bang.

Se Nikolaj Bang forklare, hvad han har tænkt sig at gøre, for at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien i Region Midtjylland:

 

Teenagere får færre aborter

Sex og Samfund har i mange år arbejdet med at fremme viden om prævention blandt unge. Og det kan ifølge dem selv være en af årsagerne til at færre unge nu får foretaget provokerede aborter. Foto: Scanpix

Danske teenagere får langt færre provokerede aborter end for ni år siden. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Sex og Samfund peger på ’større fokus på prævention’, som en af årsagerne.

Af Malte Bruhn

Danske teenagere er blevet bedre til at bruge prævention, når de dyrker sex. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I år 2008 blev der foretaget 2920 aborter på kvinder under 20 år, mens der i år 2015 kun blev udført 1935 indgreb. Det er det laveste tal siden år 2002.

I samme periode er antallet af kvinder under 20 år hverken steget eller faldet nævneværdigt, mens antallet af fødte børn af samme aldersgruppe heller ikke har ændret sig markant.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at abort-antallet blandt danske unge er steget stødt siden år 2011. Det nuværende niveau skal ses i lyset af en kraftig stigning fra år 2002 til år 2008. Foto: Danmarks Statistik.

 Bedre til at beskytte sig
En af årsagerne til det lave abort-antal er ifølge national projektleder i Sex og Samfund Nikolaj Hald, at unge mennesker er blevet bedre til at beskytte sig, når de dyrker sex.

”Sex og Samfund har i en årrække forsøgt at sætte større fokus på prævention igennem kampagner, seksualundervisning og rådgivning. Det har været med til at øge de unges kendskab til præventionsbrug” siger Nikolaj Hald.

Sex og Samfund er i daglig kontakt med unge mennesker. Og en af de ting, som optager og bekymrer unge allermest er, ifølge Nikolaj Hald, frygten for uønsket graviditet.

”På vores telefonlinje får vi mange spørgsmål omkring prævention. Det drejer sig selvfølgelig også om sexsygdomme, men den uønskede graviditet vækker stor bekymring hos de helt unge kvinder”.

Hormonel prævention er afgørende
I Sundhedsstyrelsen ser man på de nye tal med stor tilfredshed. Og ligesom i Sex og Samfund mener man, at de positive tal skyldes, at unge er blevet bedre til at bruge prævention.

Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø peger især på hormonel prævention som afgørende faktor. Hormonel prævention indebærer blandt andet p-piller, p-stav og hormonspiral.

”Alt tyder på, at de unge er blevet bedre til at beskytte sig selv. Især er hormonel prævention blevet langt mere udbredt blandt unge. Og det er godt, for det er hamrende effektivt” siger Niels Sandø.

Det er ikke kun de unge, der får færre aborter. I år 2008 blev der i Danmark foretaget 16586 provokerede aborter, mens der i år 2015 blev lavet 15325 indgreb.


Vinkel/”Har du hørt at”: Teenagere får langt færre aborter end for ni år siden. Det skyldes, at unge er blevet bedre til at bruge prævention. Hormonel prævention er blevet mere udbredt, og det kan også være en årsag.

Mine tanker og forventinger til 2. semester på Journalisthøjskolen

Mit navn er Malte Ivan Olausson Bruhn, jeg er 22 år, og på mandag starter jeg på 2. semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvilket jeg har gjort mig et par tanker om. 

Mig selv med Sri Lankas steppe som baggrund. Foto: Malte Bruhn

Baggrund: Jeg er født og opvokset i københavnerforstaden Brønshøj. Her gik jeg også i skole indtil 8. klasse, hvorefter jeg skiftede til en katolsk privatskole på Østerbro. Herefter tog jeg et år på Efterskole på Langeland, hvor jeg lærte at spille musik, hvilket har været en stor glæde for mig sidenhen. Jeg blev student fra Rysensteen Gymnasium i år 2014, hvorefter jeg arbejdede i en børnehave, som gav mig råd til at rejse rundt i Latinamerika i et halvt år. Da jeg kom hjem fra min rejse tog jeg er 5-måneders kursus på Ry Højskole, hvor jeg spillede en masse musik og forberedte mig på Journalisthøjskolens optagelsesprøve, som jeg heldigvis bestod i første huk.

Personlige interesser: Jeg har altid spillet en masse fodbold, men desværre har en lumsk knæskade sat en midlertidig stopper for den fornøjelse. Til gengæld har jeg har i år takket ja til at være cheftræner for Journalisthøjskolens fodboldhold, FC Åben Modus, hvilket jeg ser frem til med stor spænding. Derudover har jeg siden efterskolen spillet guitar i et surf-rock band. Det har givet mig nogle fantastiske oplevelser med nogle af mine allerbedste venner. Desværre er bandet gået lidt i stå, efter at jeg er flyttet til Århus.
Generelt går jeg meget op i politik, litteratur og historie, og jeg sætter en ære i, at gøre mig klogere og mere vidende om den verden, jeg lever i. Derfor elsker jeg også at rejse og opleve ny egne og dele af verden. I sommerferien har jeg været en måned i Sri Lanka, og til januar skal jeg med min ven til Sierra Leone.

Forventninger: Jeg har store forventninger til det kommende semester på Journalisthøjskolen. Jeg synes, at 1. semester var fint og lærerigt, og jeg anerkender, at man skal mestre de basale journalistiske metoder, inden man kan beskæftige sig med mere avancerede problemstillinger – men jeg glæder mig til at lave nogle ’større’ og mere samfundsrelevante historier, end jeg gjorde på 1. semester. Jeg glæder mig især til at skulle lave nyheder og dække Kommunalvalget, eftersom jeg interesserer mig meget for samfund og politik.

Forberedelse: Jeg har i sommerferien øvet mig lidt i at lave video, hvilket var en af mine svage sider på første semester. Jeg har bl.a. lavet et lille indslag om en skrædder i Jaffna, Sri Lanka, hvor han fortæller om sig selv og sit arbejde. Derudover har jeg skrevet en feature-artikel om Højskolerne i forbindelse med min gamle højskoles 125-års jubilæumsfest. Artiklen bliver bragt i skolens medlemsblad ’Skriftet’, der udkommer i november.
For mig handler en sommerferie også om at læse gode bøger, hvilket for mig også er en måde at forbedre og berige mig sprog på. Blandt andet har jeg læst Henrik Pontoppidans ’Lykke Per’, som virkelig har gjort et uudsletteligt indtryk på mig.

Gruppearbejde: Jeg synes selv, at jeg er god og arbejdsom kraft i et gruppearbejde. Jeg er god til at få lavet ting færdige, og jeg kunne aldrig finde på at free-loade i et gruppearbejde. Jeg er god til at få idéer, og jeg kan godt lide den kreative proces, når man skal idéudvikle i studiegruppen. Derudover er jeg et socialt og omgængeligt menneske, der er god til at skabe god energi og positiv stemning i sociale sammenhænge.

Ambitioner: Jeg har store ambitioner for 2. semester. Jeg glæder mig til samfundsfag og til at blive klogere – både teoretisk og praktisk. Generelt er jeg en person, der har store forventninger til mig selv. Hvis der er noget, som jeg går op i, har jeg altid en ambition om at blive den bedste til det. Det gælder også for journalistik. Derfor vil jeg mene, at mine ambitioner lægger på 10 ud af 10.

Fagligst stærke sider: Jeg vil måske betegne mig selv som fagligt stærk på en ’gammeldags måde’: Jeg har en god hukommelse, jeg har bred almen viden og jeg en struktureret tilgang til emner, jeg skal sætte mig ind i. Jeg synes også selv, at jeg meget effektiv og pligtopfyldende i et gruppearbejde.

Fagligt svage sider: Jeg er dårlig til alt det tekniske. Jeg er dårlig til at klippe videoer, jeg er dårlig til at bruge min telefon og jeg er dårlig til at tænke tværmedielt i forbindelse med SoMe og video osv. Derudover glæder jeg mig også til at blive bedre til det ’personlige interview’, hvor man skal ’åbne op’ for det menneske, man snakker med.

Udvikling: Jeg synes, at journalistikken hviler meget på journalisters evne til at skrive godt og fængende. Derfor er det helt klart en ambition for mig at blive rigtig god til at skrive. Jeg tror måske, jeg har en tendens til at skrive lidt for ’akademisk’. Derfor har jeg tænkt mig at blive endnu bedre til at skrive i et levende – men personligt – sprog. Og hvordan vil jeg så gøre det? Jeg tror, at jeg vil være meget opmærksom og kritisk overfor mit eget sprog i forbindelse med feed-back osv. Derudover tror jeg, at det handler meget om øvelse, hvorfor jeg har en idé om, at jeg gerne vil prøve at skrive noget, som ikke nødvendigvis er rettet mod skolearbejdet.